Et kig på antallet af vejtrafikulykker i Danmark i de sidste 10 år

Date Added: October 28, 2011

Author: Thomas Hansen

I Danmark har vi en trafiklovgivning, der ligner de fleste i andre europæiske lande. Vi har også et Vejdirektorat, som sørger for, at vejene er i sikker tilstand, så trafikken kan afvikles forsvarligt og glat.

Kravene til bestået kørekort er strenge nok til, at en ny trafikant kan slippes ud i trafikken uden at forårsage for meget ravage. På køreskolen undervises i køreteori, som der aflægges prøve i, og køretimer, hvor eleven kører med kørelærer i en skolebil. Der skal også gennemføres køreteknisk kursus på køreteknisk anlæg, og fra 2006 også gennemførsel af et færdselsrelateret førstehjælpskursus.  Man skal være fyldt 18 år før aflæggelse af den praktiske køreprøve.

Lovgivningen omkring fornyelse af kørekort grundet alder er som følger: Når man fylder 70 kan man ansøge om fornyelse for 4 år, derefter kan man forny med 2 års mellemrum, indtil man fylder 80 hvor fornyelsen skal ske årligt. Fornyelsen sker på grundlag af en lægeattest. Lægen undersøger bl.a. for forskellige sygdomme, som kan påvirke kørefærdigheden, primært demenssygdomme og hjerte-karsygdomme.

Derfor har Danmark gode forudsætninger for, at trafikken gennemføres uden for mange ulykker. Mange trafikulykker er dog også af en karakter, som absolut ikke hører til hverdagen i trafikken, så samlet er trafikken i Danmark at betegne som ganske sikker.

Mange mennesker tror fejlagtigt, at de kan køre bil efter indtagelse af ganske store mængder alkohol. Umiddelbart skulle man tro, at de fleste sprit-trafikulykker sker i november og december natten til lørdag og søndag, altså i julefrokostperioden, men de fleste sprit-trafikulykker sker faktisk i foråret og sommeren natten til lørdag og søndag. De fleste spritbilister er mænd, de fleste spritulykker er eneulykker, og de fleste dræbte er spritbilisterne selv. Ser man på en længere periode, er tallene for spritbilisme faldende, sandsynligvis grundet en kombination af lavere spiritusindtag for blister og bedre trafikkontrol.

Spøgelsesbilister, altså kørsel i den forkerte side af vejbanen, forårsager ikke mange ulykker. I perioden 2000-2008 blev der indberettet 610 spøgelsesbilister. Heraf resulterede 15 i personskade og 11 personer blev dræbt.

Ulykker er dyre. Vejdirektoratet udsender opkrævninger til reparation af beskadiget materiel som f.eks. autoværn. Biler, der har været i uheld, skal repareres eller måske kasseres. Forsikringspolicen dækker disse reparationer helt ned til skader på autoglas, men præmien stiger. Autostole skal kasseres, hvis de har været i trafikuheld. Dette dækker de færreste forsikringer.

Ser man på totale uheld i en længere periode, er tallene faldende. I 2000 var der totalt 10.962 ulykker. I 2006 var samme tal nede på 9.550. I 2000 var der 453 dræbte, som I 2006 faldt til 306.

Ca. en tredjedel af alle trafikulykker skyldes for høj fart. Alligevel ønsker de fleste bilister, at fartbegrænsningerne sættes op.

Den nyeste statistik viser, at der i 2010 døde 255 i trafikuheld, et fald på 16 % fra 303 personer i 2009. Årsagerne hertil er en blanding af strenge vintre (de fleste bilister sætter farten ned, når der er sne, og der er færre cyklister og fodgængere, som kan blive ramt), finanskrisen (færre biler på vejene), bedre politikontrol på vejene, forbedring af vejkryds til hindring af højresvingsulykker og trafikkampagner.